Metoder og værktøjer

For at sikre en ensartet og systematisk tilgang til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring arbejder vi efter faste metoder og værktøjer. På denne side kan du læse om de forskellige metoder og værktøjer, vi arbejder med på HF & VUC Nordsjælland.


Obligatoriske evalueringssamtaler HF

Til anvendelse på HF har skolen udviklet en fagspecifik samtaleguide for de to obligatoriske evalueringssamtaler mellem lærer og kursist i HF enkeltfag og det 2-årige HF. Endvidere har skolen udarbejdet materiale, der bevidstgør lærerne om forskellige evalueringsmetoders fordele og ulemper. Med udgangspunkt i dette materiale arbejder vi kontinuerligt på at klæde lærerne bedst muligt på til samtalerne og dermed sikre tydelighed og kvalitet i de obligatoriske samtaler.

Se årshjul for evaluering på uddannelserne (bilag 1)

Materiale med guide og evalueringsmetoder:
Se guide og evalueringsmetoder (bilag 2)
Se Summative og formative evalueringsformer (bilag 3)


Kursisterne evaluerer

På HF & VUC Nordsjælland gennemføres løbende evalueringer, hvor der følges op på kursisternes tilfredshed med undervisningen og skolen. Resultaterne af undersøgelserne anvendes systematisk i arbejdet med at styrke og forbedre skolens studiemiljø og undervisningen på de enkelte hold. Se årshjul for evaluering på HF her (bilag 1)

For kursisterne giver dette mulighed for at få indflydelse og for at tage medansvar i forhold til udvikling af undervisning og studiemiljø. For lærerne åbner det op for dialog med kursister, fagkolleger og ledelse, ligesom det giver anledning til at belyse behovet hos lærerne for pædagogisk supervision og faglige pædagogiske kurser. For ledelsen er evalueringerne en platform for dialog med kursistgruppen, den enkelte lærer og med lærerne som gruppe om udvikling, strategi og mål.


Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU)

Hvert andet år gennemføres for alle kursister en kursisttilfredshedsundersøgelse (ETU), som også inkluderer en undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelsen belyser flg. hovedområder:
Organisering, undervisere, undervisning, socialt miljø, fysisk miljø, udstyr og materialer samt egen motivation.

Undersøgelsens resultater præsenteres for medarbejdere og kursistråd, hvorefter parterne involveres i en opfølgningsproces, som udmønter sig i en handlings- og implementeringsplan, der indgår som del af skolens udviklings- og strategiarbejde.


Holdevaluering

Alle hold på alle uddannelser laver holdevaluering/undervisningsevaluering. Se årshjul for evalueringer (bilag 1). Holdevalueringen anvendes af den enkelte lærer som et nyttigt arbejdsredskab, der er tæt forbundet med den enkeltes praksis, og som giver et fremadrettet afsæt for at optimere undervisningen til gavn for kursisternes læring og oplevelse af klasserummet.

Evalueringen skal give kursisterne mulighed for at forholde sig til både faglige, pædagogiske og sociale spørgsmål, som har relevans for undervisningen og den pædagogiske praksis. Den enkelte lærer definerer selv det evalueringsfokus, der er meningsfuldt for holdet inden for disse rammer, samt den deraf egnede evalueringsform.

Se holdevalueringskoncept for HF (bilag 4) og for AVU/FVU (bilag 5).
Se eksempler på evalueringsformer (bilag 6, bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10)

På AVU, FVU og OBU indberetter lærerne skriftligt til uddannelseslederen de valgte evalueringsmodeller og evalueringsresultater for hvert hold. Uddannelseslederen udarbejder en overordnet beskrivelse af evalueringsmetoder og resultater til anvendelse i skolens udviklings- og strategiarbejde. Lærerne arbejder individuelt og i teams med opfølgning på resultaterne.

På HF udvælger lærerne i fællesskab med kursisterne på det enkelte hold et antal fokusområder på baggrund af holdevalueringens resultater. Lærerne følger sammen med kursisterne op på indsatsen efter en periode - se årshjul (bilag 1). Den enkelte lærers holdevalueringsmetode og resultater og i sammenhæng hermed lærerens kompetenceudviklingsbehov indgår som en naturlig del af MUS-samtalen. For at løfte læringen af holdevaluering, resultater og efterfølgende indsatser på HF op også på et organisatorisk niveau, drøftes erfaringer og læring i faggruppernes GRUS en gang årligt. Denne drøftelse og videndeling ligger til grund for en samlet beskrivelse af holdevaluering, resultater, indsatser og opfølgning på HF og er en vigtig del af skolens udviklings- og strategiarbejde.

Skolens holdevalueringspraksis evalueres og udvikles på årlig basis på alle uddannelser.


Evaluering af undervisningsforløb

På alle uddannelser arbejder lærerne med evaluering af kortere og længere undervisningsforløb. Til dette anvendes en bred vifte af evalueringsværktøjer. Gennem videndeling, workshops og oplæg øger underviserne kontinuerligt deres viden om evalueringsværktøjer, og hvordan de bedst anvendes i forbindelse med undervisningsforløb. Se materiale om evalueringsmetoder (bilag 6bilag 7bilag 8bilag 9 og bilag 10)


Medarbejderne evaluerer

Hvert andet år gennemføres for alle medarbejdere en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), som også inkluderer en arbejdspladsvurdering (APV).

Undersøgelsens resultater præsenteres for medarbejderne, hvorefter alle involveres i en opfølgningsproces, som udmønter sig i en handlings- og implementeringsplan, der indgår som del af skolens udviklings- og strategiarbejde.


MUS (medarbejderudviklingssamtale)

HF & VUC Nordsjællands anvender det elektroniske MUS-koncept fra MUS-skema.dk, der er tilpasset organisationens forskellige medarbejdergrupper. Konceptet har fokus på en systematisk forberedelse, gennemførelse og opfølgning på MUS-samtalen med særlig vægt på personlig kompetenceudvikling set i lyset af den overordnede kompetencestrategi. Afhængigt af arbejdsområde afholdes der MUS med medarbejderne med en 1- eller 2-årig kadence.


GRUS (gruppeudviklingssamtale)

På HF & VUC Nordsjælland afholdes en årlig GRUS i de større faggrupper og efter behov i et antal funktionsgrupper. Formålet med GRUS er at udvikle samarbejdet og de konkrete arbejdsopgaver i faggruppen eller funktionsgruppen, ligesom det er formålet at øge gruppens og den enkelte medarbejders motivation og arbejdsglæde.

Udviklingssamtalen belyser:

  • gruppens aktuelle hovedopgaver, faglighed, kompetence, effektivitet med videre
  • gruppens trivsel og måde at arbejde og samarbejde på
  • gruppens arbejdsopgaver i fremtiden og gruppens mål set i forhold til arbejdspladsens mål

Gruppeudviklingssamtalerne munder ud i en aftale, der er baseret på en fælles vurdering af de behov, gruppen som helhed og den enkelte medarbejder har for ændringer, udvikling og uddannelse. Aftalen indgås under hensyntagen til, om gruppen og arbejdspladsen kan opfylde disse behov. Der skrives referat af samtalen og følges op af nærmeste leder. Samtalerne kan afholdes på tværs af uddannelser (AVU/HF).


MUS (medarbejderudviklingssamtale


MUS (medarbejderudviklingssamtale