Du kan også blive en del af miljøet

Vi har bedt et par af vores kursister om at fortælle, hvad de synes om at gå på HF & VUC Nordsjælland:

Nicklas

"Jeg er meget positivt overrasket over at gå på HF her. Jeg er blevet mødt af en ekstremt dygtig lærerstab, som har lært mig en hel masse, og som har trukket mig op i mine svage fag til et topniveau.
Det jeg godt kan lide ved min klasse er, at det er en fast klasse, så man ser de samme mennesker hver dag. Man får nogle tætte bekendtskaber, og jeg regner med at tage nogle af dem med videre efter HF, så det ser jeg allerede frem til."

Maria

"Jeg har fået nogle rigtig gode venner først og fremmest, men også mange erfaringer personligt og fagligt.
Det gør det spændende, at der er forskellige aldre, vi kan komplimentere hinanden. Lærernes engagement i vores klasses fællesskab har også betydet meget. For eksempel på vores studietur hvor vores KS-lærer gjorde rigtig meget ud af, at vi skulle være sammen som en klasse. Det var rigtig hyggeligt."

Du kan følge med i vores studiemiljø på Facebook.