FVU - bliv bedre til dansk og regning

FVU står for Forberedende VoksenUndervisning. Er du over 18 år, kan du med dette forløb blive bedre til at læse, skrive og regne.
Det er gratis - og alle bliver testet, før undervisningen begynder.

FVU kan hjælpe dig til at:
  • klare dig bedre på jobbet
  • få mere ud af dagligdagen
  • starte på uddannelse eller kurser

FVU-start

Undervisningen udvikler det mundtlige sprog med henblik på efterfølgende eller samtidig deltagelse i FVU-læsning og/eller FVU-matematik. Undervisningen afsluttes med en intern prøve.

For at deltage i undervisningen skal du kunne forstå talt dansk på et grundlæggende niveau samt kunne tale og skrive på et grundlæggende niveau.

FVU-læsning

Undervisningen tilbydes på 4 trin, som træner i læsning og skrivning med stigende sværhedsgrad.
Trin 1 begynder på et helt grundlæggende niveau, mens trin 4 henvender sig til de deltagere, der gerne vil forberede sig til videre uddannelse, og det kan derfor også være et godt supplement til undervisning på fx HF. Hvert trin er på 40-80 lektioner, og du får hjælp til at finde det trin, som passer til dig. Der er prøve efter hvert trin.

FVU-matematik

FVU-matematik tager udgangspunkt i de tal og den matematik, vi møder i vores hverdag. Eksempler fra undervisningen er:

  • Fik du den rigtige rabat i butikken?
  • Hvordan fordobler du en madopskrift?
  • Hvor meget maling skal du bruge til din stue?

FVU-matematik omfatter to trin. Der er prøve efter hvert trin.

Bestil tid til en individuel vejledningssamtale.

Se datoer og tider for FVU-test