Rebecca og Caroline HF-IN Helsingør

Venskab, struktur og mod – sådan klarede de HF med en diagnose

 

Da Rebecca fra Ålsgårde og Caroline fra Gribskov nervøst trådte ind i et klasselokale på HF&VUC Nordsjælland i Helsingør var de 15 og 16 år. Begge havde de en autismediagnose og en rygsæk fuld af svære skoleerfaringer. De vidste ikke, hvad der ventede, men de vidste, at noget nyt var på vej.

Deres blikke mødtes hen over bordet den allerførste dag. Lige dér begyndte et venskab, og en dannelsesrejse der i dag er endt med 2 flotte studentereksamener. Et bevis på, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre en ungdomsuddannelse med en diagnose.

Rebecca og Caroline er blandt de allerførste HF-IN elever der bliver studenter fra HF&VUC Nordsjælland i Helsingør og deres historie er et stærkt eksempel på, hvad der sker, når unge med neurodiversitet får de rette rammer.

At blive en del af et fællesskab

Caroline indrømmer ”Jeg havde faktisk lidt fordomme om en klasse fyldt med autister, og tænkte om jeg kom til at passe ind.”
”Men det var nok mest fordi, jeg aldrig rigtig havde mødt nogen. Jeg troede, det kun var mig, der var anderledes. I dag ved jeg, at vi er mange, og vi er vidt forskellige, men vi forstår hinanden. Det gør en verden til forskel. Jeg havde ikke forstillet mig at få så mange venner og en kæreste, men det har jeg nu,” smiler Caroline glad.

Klar til fremtiden – og til at inspirere andre

Efter sommerferie i Frankrig skal Caroline på højskole, hvor hun vil dyrke sin kærlighed til litteratur. Rebecca tager et sabbatår, arbejder og planlægger at tage kørekort inden hun vil læse medialogi på universitetet i København. Begge glæder sig til at fejre studenterhuen med sushi, hygge og deres familier, der har heppet hele vejen.

De håber, deres historier kan give mod til andre unge med diagnoser ved at vise, at det godt kan lade sig gøre at tage en ungdomsuddannelse:

”Springet fra folkeskole til HF kan opleves voldsomt” siger Caroline tænksomt, ”Accepter at det er en stor ændring, og giv dig selv tid til at lande i alt det nye.” Når jeg ser tilbage, er jeg landet rigtig godt.

”Ja, tag springet, og hvis du er bange,” fortsætter Rebecca. ”så gør du det bare bange, det er ok, du gør det jo, og det skal nok gå”