Ny ASF-klasse i Hillerød

Nu får unge med autismespektrumforstyrrelser, også kaldet ASF, en unik mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i Hillerød.

Undervisningsministeriet har nemlig udvalgt HF & VUC Nordsjælland, der siden 2017 haft særlige HF forløb for unge med dysleksi, autisme og psykisk sårbarhed, til at etablere en af de seks nye ASF-klasser på landsplan.