HF & VUC Nordsjælland har fået ny hjemmeside

19. nov 2018

Efter mange år med det samme design har vi opdateret designet af vores hjemmeside. Noget af indholdet er det samme som tidligere, men meget har ændret sig. Vi har i samme omgang tilføjet nye muligheder for at se fag, tilmelde sig undervisning, booke vejledning og meget mere.

Især muligheden for at tilmelde sig hold direkte på hjemmesiden ser vi et stort potentiale i. For en del kursister vil tilmelding og betaling blive en meget enklere proces i fremtiden.

Designet af siderne følger også de opdaterede farveskemaer. Her har de forskellige underafdelinger fået deres egne karakteristiske farvesammensætninger. Også logo og skrifttyper er blevet opdateret til en mere moderne udformning.